Home    Contacts
Menu
Forside
Vidner
Medier
Hvem er vi
Mission
Events
Aktivisme
Teknologi
Kontakt os
Links
Arkiv
Galleri
Forum for medlemmer
Nyhedsfeed
feed image
Søg
Bliv medlem
Partnere
Exopolitik Tyskland
Exopolitics Canada
Exopolitik USA
Exopolitik England
Exopolitik Sydafrika
Exopolitik Sverige
Exopolitik Hong Kong
Exopolitik Spanien
Exopolitik Italien
Exopolitik Finland
Exopolitik Australien
Exopolitik Polen
Exopolitik Honduras
Exopolitik Svejts
Exopolitik Tjekkiet
Exopolitik Irland
Exopolitik Østrig
Exopolitik Holland
Exopolitik Mauritius
Exopolitik Frankrig
Exopolitics Institute
Paradigm Research Group
Disclosure Project
ExoNews
Exonews (Tysk)
Extra Campaign
Exopolitik Video
Anbefal os
Støt os

Enter Amount:

Bøger
Advertisement
Exopolitik Danmark anmelder temaaften på DR2 den 29. november 2008 / 9. januar 2010 PDF Udskriv E-mail
 
Det var særdeles positivt at DR havde valgt at bringe en hel temaaften om emnet. Bravo! Udsendelserne var i det store hele lødige og seriøse. Hatten af for tilrettelæggeren Ole Retsbo som havde været helt i USA for bl.a. at interviewe centrale skikkelser som Stanton Friedman. Endvidere skal han i den grad roses for ihærdigt at have forsøgt at få vist den udmærkede og relativt nye dokumentarfilm ”Out of the Blue”, som vi sendte til folketingsmedlemmerne i 2008. Dette vidner om Retsbos mod til at bevæge sig uden for mainstreamen.

Det kunne i midlertid ikke lade sig gøre at få vist ”Out of the Blue”. Derfor valgte Retsbo en anden saglig film på Exopolitik Danmarks anbefaling (UFOer, løgne og den kolde krig). Glimrende! I denne medvirkede den kompetente amerikanske historiker Richard Dolan. Godt! Ydermere var det særdeles positivt, at DR interviewede kapaciteten Nick Pope som har været ansat i det engelske forsvarsministerium.

Behandlingen af UFO-fænomenet i udlandet
På relativt kort tid formåede temaaftenen at give seerne en indføring i den omfattende og komplicerede Roswell-episode. Endvidere blev en forholdsvis ukendt påstået nedstyrtning taget op. Dermed var der også lidt for dem der kendte en smule til UFO-sagen. DR trak på udmærket vis på SUFOIs kompetencer og detaljerede kendskab til f.eks. Kenneth Arnolds berømte observation i 1947.

Men desværre var DRs udsendelse om fænomenet i udlandet temmelig uaktuel. Det havde været interessant, hvis befolkningen var blevet delagtiggjort i nyere episoder som f.eks. observationerne over Chicagos lufthavn (2006), over den engelske kanal (2007) og over Stephenville, Texas (2008). Indviede seere savnede sikkert også omtale af publiceringen af de franske og engelske dokumenter i 2007 og 2008. Vatikanets chefastronom Gabriel Funes udtalelser i 2008 kunne også havde givet et friskt pust.

Ydermere var det beklageligt at selv halvgamle, berømte, ”stærke” og meget interessante sager som ”Rendelsham Forest (1980)” og ”The Phoenix Lights (1997)” ikke blev nævnt. (Episoderne i Belgien i 1989-90 blev heldigvis omtalt). Det havde været opløftende, hvis der var blevet brugt lidt tid på at beskrive forhenværende guvernør Fife Symingtons nylige vidneudsagn i forbindelse med sidstnævnte episode samt hans optræden i The National Press Club i 2007. For slet ikke at tale om The Disclosure Projects historiske pressekonference samme sted i 2001. Det er forbavsende så lidt omtale denne begivenhed har fået i danske medier! Og hvorfor blev apolloastronauten Edgar Mitchells bemærkelsesværdige udtalelser i 2008 ikke nævnt?

Til DRs forsvar var der dog en smule nyt stof. Den forhenværende stabschef i Det Hvide Hus John Podesta blev omtalt pga. sit exopolitiske engagement, og fordi Barack Obama netop har udpeget ham til at lede sit transition team. Men her kunne udsendelsen godt have stukket spaden lidt dybere og reflekteret en anelse over Podestas interesse. I denne forbindelse kunne Rockefeller-initiativet (1993-96) have været bragt på banen. Endvidere havde det været på sin plads med en fremhævelse af CNNs intensiverede dækning af UFO-fænomenet i 2007 og 2008. DR kunne måske have lavet en kortfattet kritisk medieanalyse af den interessante udvikling på TV-stationen. Hvad er CNNs dagsorden med hensyn til dette emne?

DR skal imidlertid roses for ikke at have bragt ugebladsjournalistik ved f.eks. at svælge i Robbie Williams UFO-fascination. Endvidere var det et klart plus, at temaaftenen ikke var plastret til med latterlig og tåbelig grafik af rumvæsener og flyvende tallerkener. Man gjorde klogt i stort set at holde sig fra ”mystisk” musik - bortset fra en smule X-files-tema. Det gik an.

Summa summarum: Dækningen af UFO-fænomenet i udlandet var domineret af gammelt stof. En inddragelse af flere nyere sager ville have frisket op og gjort den mere levende og nærværende. Til DRs forsvar havde Ole Retsbo faktisk forsøgt at skaffe ”Out of the Blue”, som indeholder mange af de mere aktuelle elementer som Exopolitik Danmark efterlyser. Fair nok.

Behandlingen af UFO-fænomenet i Danmark
Gamle episoder vejede ligeledes tungt på vægtskålen da danske sager skulle beskrives. Dog blev et par unge mænds relativt nye oplevelser formidlet. Men desværre var denne del af temaaftenen i høj grad fyldt med kuriøse begivenheder og mennesker - f.eks. George Adamski. Det udviklede sig heldigvis ikke til det helt store ”freak show”. Men den indviede seer ville nok undre sig over, hvorfor der blev brugt så meget tid på at beskrive svindlere og relativt uspændende og opklarede sager. Havde det ikke været mere interessant at gå i dybden med den lille procentdel af episoderne som er uopklarede? Man kunne med andre ord have forsøgt at bidrage med ny viden.

Dette giver mistanke om at DR har ladet sig styre af SUFOIs meget omfattende materiale og givet frit løb for organisationens noget spejderagtige fascination af detektivarbejde. Måske kunne man have balanceret tingene en smule ved også at have interviewet repræsentanter fra landets anden og mere ”troende” UFO-organisation IGAP. Men pga. af SUFOIs dominerende rolle i udsendelsen har den uinformerede seer nok siddet tilbage med en fornemmelse af, at alle UFO-sager har en jordnær forklaring, og at emnet på ingen måde kunne være relevant for vores liv og velfærd. Det havde været interessant, hvis DR også havde forholdt sig kritisk til SUFOIs efterforskning. Her kunne man have undersøgt om organisationen ignorerer data som ikke passer med indgroede teorier og verdensanskuelser! Hvad er organisationens interesser og hvordan påvirker medlemmernes subjektivitet undersøgelserne? Er SUFOIs arbejde bare en uskyldig detektivleg, hvor man ikke behøver at være socialt ansvarlig?

Det er klart at temaaftenen i høj grad drejede sig om gammeldags ufologi og ikke om exopolitik. Helt i orden! Efterforskningen af UFO-observationer er vigtig og har bestemt sin berettigelse - selvom det er lidt kedeligt og ”old school”. Men smag og behag - enhver sin interesse.

Perspektiver
Tilbage står en masse ubehandlede politiske, sociale og psykologiske temaer. Vi må håbe at DR laver en opfølgende dokumentar der f.eks. kredser om den stigmatisering, tabuisering, traumatisering, marginalisering og latterliggørelse der ofte ses i forbindelse med fænomenet. Endvidere ville refleksioner over de massive sociale konsekvenser ved en opdagelse af en ikke-jordisk tilstedeværelse være kærkomne. Hvilken betydning ville det have for vores liv og velfærd? Det ville ligeledes være fint med mere nuancerede og socialt ansvarlige overvejelser som: Hvis der findes meget avanceret teknologi i vores luftrum, som ikke er produceret af rumfolk, hvem har så fremstillet den? Og hvorfor har vi andre ikke adgang til den? Kunne den benyttes til at skabe en bedre verden?

Her kunne man også diskutere hvad der foregår i videnskabens grænseområder, hvor man forsøger at forklare, hvordan nogle UFOer kan udvise ekstremt imponerende flyveegenskaber.  Mange af de temaer og videnskabsmænd som den engelske journalist Nick Cook har beskæftiget sig med kunne tages op: F.eks. zero-point energy, anti-gravity og quantum field physics. Har virksomheder som Lockheed Martin og Northrop Grumman beskæftiget sig med disse ting i lang tid? Ligger de inde med viden og teknologi som kunne give vores civilisation et kæmpe boost? Står vi overfor et stort demokratisk problem? Hvor er debatten i Danmark?

Frederik Uldall
Exopolitik Danmark

 
Nyheder
FOX News - Leslie Kean
Den amerikanske journalist og forfatter Leslie Kean blev interviewet på FOX News i slutningen af august 2010. Hun talte om sin nye bog:  "UFOs: Generals, Pilots, and Government Officials Go On the Record". Indslaget var overraskende seriøst. FOX har ellers en tilbøjelighed til at latterliggøre temaet. Se indslaget med Leslie Kean på FOX News her.
 
MSNBC Dylan Ratigan - Leslie Kean - Michio Kaku
Den amerikanske journalist og forfatter Leslie Kean medvirkede også i The Dylan Ratigan Show på MSNBC i slutningen af august 2010. Hun vil talte om sin nye bog:  "UFOs: Generals, Pilots, and Government Officials Go On the Record". - Se Leslie Kean her. Den berømte fysiker Michio Kaku var også på The Dylan Ratigan Show.
 
Colbert Report - Leslie Kean

Den amerikanske journalist og forfatter Leslie Kean medvirker i Comedy Central's Colbert Report på mandag (23. august 2010). Det forventes, at hun vil tale om sin nye bog:  "UFOs: Generals, Pilots, and Government Officials Go On the Record". Stephen Colbert vil sandsynligvis være uopfindsom og falde for den sædvanlige fristelse og lave sjov med hende og emnet. Det ville være meget mere originalt, smagfuldt og morsomt, hvis han istedet gjorde lidt grin med de interesser som opretholder sandhedsembargoen. Colbert Nation. Update: Se Leslie Kean på The Colbert Report på Youtube.

 
Britisk politibetjent til Danmark
Exopolitik Danmark har inviteret politibetjenten Gary Heseltine til Danmark i 2011. Vi mødte ham ved The X-Conference i Washington DC i begyndelsen maj, hvor han holdt foredrag og modtog en af Paradigm Research Groups priser. Når Gary kommer til København forventes det, at han holder et foredrag om sin store database og UFO-observationer i UK. Exopolitik Danmark vil stå for det exopolitiske indhold og invitere danske politifolk. Læs artikel om Gary Heseltine hvor Danmark nævnes kort.
 
UFOer og atomvåben
Den amerikanske researcher Robert Hastings blev interviewet af George Knapp den 15. august 2010. Emnet var forbindelsen mellem atomvåben og UFOer. Hastings er med til at arrangere en pressekonference om emnet den 27. september 2010 i The National Press Club i Washington DC. Flere forhenværende ansatte i det amerikanske forsvar forventes at berette om deres erfaringer med UFOer. Hør radioudsendelsen her. (NB! flere dele)
 
Brasilien tager et skridt til
Brasilien er også med på vognen når det kommer til den gradvise offentliggørelse af den ikke-jordiske tilstedeværelse. Landet har nu (aug. 2010) officielt besluttet at UFO-observationer foretaget af militære og civile piloter skal indberettes til luftvåbnet. Endvidere skal flyveledere indrapportere deres iagttagelser. Informationerne skal efterfølgende gøres tilgængelige for civile researchere. Vi betragter Brasilien som et at de lande der er længst fremme mht. UFO-åbenhed. Vi forventer, at Brasiliens tiltag vil minimere den almindelige frygt blandt piloter for at indberette deres observationer. Danmark burde tage en lignende beslutning! Læs artikel: BBC - The Telegraph - Huffington Post
 
Flere engelske UFO-dokumenter
Det engelske forsvarsministerium har i august 2010 offentliggjort endnu en portion spændende UFO-dokumenter. De dækker perioden 1995-2003 og indeholder flere interessante sager. Bl.a. et "nær sammenstød" mellem et kommercielt fly og en UFO. Endvidere er der i forbindelse med denne afklassificering en del diskussion om, hvorvidt Churchill og Eisenhower besluttede at hemmeligholde en sag pga. frygt for panik i befolkningen. En af de ting som vi i Exopolitik Danmark bl.a. hæfter os ved, er, at BBC benytter ordet "exopolitik" eksplicit i en artikel. Denne omhandler bl.a. konferencen i Leeds som vores søsterorganisation Exopolitics UK er med til at holde i august 2010. Vi betragter publiceringen som en del af en gradvis afklimatisering af befolkningen som er accelereret indenfor de seneste 5-10 år. Se og læs indslag: CNN (Nick Pope) - ITN News - BBC - Politiken - BBC News - Daily Mail - CNN - Jyllands-Posten - Download UFO-dokumenterne fra The National Archives (kun tilgængelige i én måned).
 
John Podesta er tilbage - mere eller mindre

Den forhenværende stabschef i Det Hvide Hus og leder af Obamas Transition Team skriver forordet til journalistens Leslie Keans kommende bog "UFOs: Generals, Pilots, and Government Officials Go On the Record". Ved at lægge navn til støtter han hendes rosværdige initiativ: CFI (Coalition for Freedom of Information). Glimrende! Men! Ikke alle er glade! I slutningen af en artikel på The Weekly Standards website insinuerer Daniel Halper, at Podesta er en "konspirationstosse". Endvidere har han den frækhed at påstå, at Keans bog er mere eller mindre paranoid. Vi indrømmer, at vi af gode grunde ikke har læst bogen endnu, men vi har tidligere værdsat Keans arbejde og regner bestemt med at hun har gode kilder til at understøtte sine konklusioner. Vi mener, at "paranoia" betyder en frygt som er irrationel og virkelighedsforvrænget. Halper burde være mere forsigtig når han vælger sine ord! Særligt fordi man får det indtryk, at han har et begrænset kendskab til de mange vidneudsagn der kommer fra troværdige personer som har været ansat i højt betroede stillinger. Og har Halper i øvrigt studeret nogle af de centrale UFO-dokumenter som er afklassificeret under The Freedom of Information Act? Der er rigeligt med stærke indicier for, at der er et cover-up. Eller rettere cover-ups. (Se f.eks. John Callahans vidneudsagn) Vi formoder, at Keans kommende bog er fyldt med rationelle og sunde bekymringer som bygger på gode kilder. Ikke med paranoia som Halper uforskammet skriver! Læs Daniel Halpers artikel i The Weekly Standard her.

 
Richard Dolan - X-Conference 2010
Vi har udgivet den amerikanske historikers forelæsning ved årets X-Conference i Washington DC. Foredraget fandt sted i The National Press Club den 8. maj 2010. Se første del - Se anden del - Besøg Richard Dolans website eller besøg Dolans kanal på Youtube.
 
UFO/atomvåben pressekonference

Den amerikanske researcher og forfatter Robert Hastings som besøgte Exopolitik Sverige sidste år planlægger en pressekonference i The National Press Club i Washington DC den 27. september 2010. En række forhenværende ansatte fra USAs flyvevåben forventes her at berette om deres oplevelser med kernevåben-UFO-forbindelsen. Hastings arrangerer eventen sammen med den pensionerede US Airforce kaptajn Robert Sallas. Sidstnævnte gik også på podiet ved The Disclosure Projects berømte pressekonference i 2001 samme sted. Sallas har fortalt sin historie på et Larry King Live show og medvirket ved The X-Conference. Læs mere om begivenheden i Washington på Robert Hastings website. Læs artikel af Robert Hastings. Læs artikel på Technorati. Se Robert Hastings og Robert Sallas på CNN Larry King.

 
Interview med amerikansk journalist
Vi sad med, da den undersøgende journalist George Knapp blev interviewet i Washington DC i maj 2010. Knapp er ansat ved KLAS-TV i Las Vegas og har dækket mange ufologiske og exopolitiske nyheder siden 80erne. Et af emnerne under samtalen var konsekvenser ved en offentliggørelse af den ikke-jordiske tilstedeværelse. Interviewet fandt sted på Hotel Marriott ved siden af the National Press Club, hvor den exopolitiske begivenhed The X-Conference fandt sted samtidig. Se interviewet med George Knapp her. Videoen er produceret i samarbejde med Jennifer Stein, Ron James og Paradigm Research Group.
 
Australsk TV / MSNBC - Stephen Bassett

Den amerikanske lobbyist og aktivist Stephen Bassett som besøgte Exopolitik Danmark i oktober 2009 medvirkede i et TV-program i Australien i sommeren 2010. Med få minutter til rådighed fik han bl.a. fortalt seerne, hvad Disclosure går ud på. Som set mange gange før blev indslaget rundet af med et par smarte bemærkninger fra nogle studieværter som tilsyneladende har meget lidt situationsfornemmelse og en meget ringe forståelse for sagens alvor. Se indslaget med Stephen Bassett her. Bassett blev ligeledes udsat for en lidt for smart (og nok også uinformeret) vært på MSNBC i juli: Se dette indslag her. 

 
EU-lande opfordres til at offentliggøre UFO-dokumenter
Den kontroversielle italienske EU-politker Mario Borghezi har i en deklaration af 14. juni 2010, bedt alle 27 EU-lande om at afklassificere deres UFO-dokumenter. Endvidere foreslås det, at der oprettes et videnskabeligt center som kan studere og formidle information om fænomenet. Download deklarationen her. Læs artikel i The Globe and Mail.
 

Designed by:
Joomla hosting Joomla Templates
Web hosting services