UFOer og atomvåben



John Podesta er tilbage - mere eller mindre
Lørdag, 31. Juli 2010 19:05

Den forhenværende stabschef i Det Hvide Hus og leder af Obamas Transition Team skriver forordet til journalistens Leslie Keans kommende bog "UFOs: Generals, Pilots, and Government Officials Go On the Record". Ved at lægge navn til støtter han hendes rosværdige initiativ: CFI (Coalition for Freedom of Information). Glimrende! Men! Ikke alle er glade! I slutningen af en artikel på The Weekly Standards website insinuerer Daniel Halper, at Podesta er en "konspirationstosse". Endvidere har han den frækhed at påstå, at Keans bog er mere eller mindre paranoid. Vi indrømmer, at vi af gode grunde ikke har læst bogen endnu, men vi har tidligere værdsat Keans arbejde og regner bestemt med at hun har gode kilder til at understøtte sine konklusioner. Vi mener, at "paranoia" betyder en frygt som er irrationel og virkelighedsforvrænget. Halper burde være mere forsigtig når han vælger sine ord! Særligt fordi man får det indtryk, at han har et begrænset kendskab til de mange vidneudsagn der kommer fra troværdige personer som har været ansat i højt betroede stillinger. Og har Halper i øvrigt studeret nogle af de centrale UFO-dokumenter som er afklassificeret under The Freedom of Information Act? Der er rigeligt med stærke indicier for, at der er et cover-up. Eller rettere cover-ups. (Se f.eks. John Callahans vidneudsagn) Vi formoder, at Keans kommende bog er fyldt med rationelle og sunde bekymringer som bygger på gode kilder. Ikke med paranoia som Halper uforskammet skriver! Læs Daniel Halpers artikel i The Weekly Standard her.

 
Joomla template by ByJoomla.com