• Salas
  • Nukes
  • Bigelow
  • UFO arkiv
Nyheder
CNN - Stephenville genbesøgt
Fredag, 11. Juli 2008 10:13
Den amerikanske tv-vært Larry King behandler igen temaet på CNN: lørdag den 12. juli 2008 kl. 11 dansk tid. Showet forventes at dreje sig om Stephenville-casen fra primo 2008.
 
CNN, Larry King og Roswell
Lørdag, 05. Juli 2008 13:23

Den amerikanske TV-vært bragte på den amerikanske uafhængighedsdag (4. juli) igen et show der kredsede om UFO-fænomenet (Roswell). Larry King har siden sidste sommer behandlet temaet så mange gange at der nok er tale om exopolitisk dagsorden. Måske er CNNs intensiverede dækning en del af en accelereret gradvis offentliggørelse af den ikke-jordiske tilstedeværelse. Udsendelsen handlede bl.a. om styrtet ved Roswell som fandt sted i juli måned i 1947. Se uddrag af Larry King showet. Hele showet: del 1 - del 2 - del 3 - del 4 - del 5

 
Ingeniøren: Lektoren og den eksotiske teknologi
Mandag, 16. juni 2008 15:16

Kent Krøyer fortæller den 15. juni 2008 i Ingeniøren om lektor Subrata Roy fra University of Florida. Roy forsøger at få patent på et princip der teoretisk set kan benyttes til at fremstille en flyvende tallerken. Der skulle efter sigende ikke være bevægelige dele i Roys "UFO" som kaldes en WEAV (wingless electromagnetic air vehicle). Opdriften dannes vha. mange elektroder som ioniserer atmosfæren omkring "tallerkenen". Såkaldt "Magnetohydrodynamics" eller MHD er en central effekt i forbindelse med projektet. Subrate Roy fortæller at både NASA og US AIRFORCE er interesserede i projektet. Læs mere i Ingeniøren eller på GEAR Comon.

 
FOX NEWS omtaler UFO-dokumenter
Fredag, 30. maj 2008 22:37

Værten for the X-Conference Stephen Bassett blev igen interviewet på FOX NEWS. Denne gang handlede det om den aktuelle britiske frigivelse af UFO-dokumenter. Bassett fortalte om de nye udviklinger i England, fremhævede signifikansen af Rockefeller-initiativet og understregede Vatikanets chefastronoms nylige udtalelser. FOX NEWS viste imidlertid nogle dukker af nogle rumvæsener og sagde "at det hele var noget fis" [a load of crap]. Se indslag fra FOX NEWS her.

 
CNN om åbning af engelsk UFO-arkiv
Tirsdag, 20. maj 2008 23:14
CNN fortsætter den gode stil med at dække begivenheder relateret til UFO-fænomenet. Larry King tog emnet op igen i midten af maj. Denne gang i forbindelse med offentliggørelsen af dokumenterne fra det engelske arkiv. King har dækket fænomenet siden 80'erne, men siden sidste sommer er hyppigheden af hans indslag steget signifikant. Den amerikanske vært interviewede Nick Pope som har været ansat i det engelske forsvarsministerium. Endvidere talte han med Charles Halt (Bentwaters/Rendlesham-casen) og Peter Davenport. Nick Pope blev ydermere interviewet af CNN's afdeling i London. Se Larry King 1. del - 2. del - Nick Pope på CNN i London - CNN2 - Larry King 2
 
Åbent brev til Hillary Clinton
Torsdag, 08. maj 2008 18:18
I kølvandet på den årlige exopolitiske begivenhed "The X-Conference" har Paradigm Research Group skrevet et åbent brev til senator Clinton. Hendes opmærksomhed henledes på den afdøde milliardær Laurance Rockefellers forsøg på at overtale Bill Clinton til at offentliggøre den ikke-jordiske tilstedeværelse. Flere kilder dokumenterer Rockerfeller-initiativet og at Hillary var bevidst om bestræbelserne. Den canadiske researcher Grant Cameron har gravet i The Clinton Presidential Library og fremlagde sine resultater ved pressemødet i The National Press Club i Washington DC den 21 april 2008. Læs brevet.
 
Kommentar fra Elizabeth Kucinich
Tirsdag, 11. marts 2008 23:23

Exopolitik Tyskland har fået en kommentar fra den tidligere præsidentkandidat Dennis Kucinichs kone Elizabeth Kucinich (10. marts). Samtalen foregik i Berlin i forbindelse med en konference om Irak. Dennis Kucinich har selv set et trekantet fartøj hos Shirley MacLain. Hør Elizabeth Kucinich kommentar til Exopolitik Tyskland.

 
FN-møde - update 2
Tirsdag, 11. marts 2008 16:10

Der er opstået polemik omkring franskmanden Gilles Lorants troværdighed i forbindelse med de påståede møder i FN d. 12-14 feb. Der er nemlig blevet sået tvivl om hans tilknytning til IHEDN. Lorant tog sin "afsked" med FEA AIRPLANE den 6. marts.

 
FN møde - update
Mandag, 03. marts 2008 13:23
D. 21/2 berettede vi om et muligt møde i FN d. 12/2 - se nedenfor. Det seneste rygte er, at franskmanden Gilles Lorent har hævdet, at han har deltaget. Lorent er efter sigende tilknyttet CNRS og IHEDN. Han har angiveligt berettet, at der ved mødet blev præsenteret en klassificeret rapport udarbejdet af bl.a. det amerikanske luftvåben. Det påstås at et væsentligt punkt på dagsordenen var de potentielle sociale og økonomiske uroligheder forbundet med observationer af UFOer og en offentliggørelse af en ikke-jordisk tilstedeværelse. Det hævdes at 2009 blev nævnt som året, hvor mere seriøse og officielle studier af fænomenet skulle iværksættes. Det fortælles at 3 senatorer deltog og at opfølgende møder blev holdt d. 13. og d. 14. feb. Læs mere. Læs det påståede vidneudsagn på fransk. Maskinoversættelse.
 
Ny engelsk rapport
Mandag, 11. februar 2008 16:28
Louise Lyck Dreehsen skriver i Berlingske Tidende, at det engelske forsvarsministerium netop har udgivet en rapport om observationer i England (11.2.08). Læs webudgaven her.
 
John McCain om UFOer
Tirsdag, 05. februar 2008 01:00
Super tirsdag viste at John McCain er godt på vej til at blive republikanernes præsidentkandidat. Vil journalister stille ham UFO-relaterede spørgsmål på hans vej mod det Hvide Hus? McCain har engang ved en pressekonference ytret, at han var interesseret i UFOer. Bemærkningen faldt da han blev konfronteret med et kritisk spørgsmål fra en journalist. McCain henviste til "Phoenix Lights"-episoden i 1997 og sagde at sagen aldrig er blevet opklaret. Se McCains korte kommentar.
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 10 ud af 11

Vores videoer


Sociale medier


Bøger

Banner

Dokumentarfilm

Banner
   
Joomla template by ByJoomla.com